Ud og ind i naturen
Rundt omkring i parken findes der flere gamle kulturplanter – såkaldt levende fortidsminder. Det er resterne af fortidens havekultur, som her på stedet kan følges tilbage til nonnernes klosterhave. Selv om vi endnu ikke kender havens præcise udformning, har vi registreret mere end 30 urter og blomster fra klostertiden, som endnu vokser vildt på området.
Fuglemælk og Filtbladet Kongelys
Et eksempel er krægen – en slags gammel blommeart – der gror i Østhaven. Dens rødder går tilbage til klostertiden. Om foråret ses Nikkende Fuglemælk – en gammel Mariaplante fra klostertiden - og Filtbladet Kongelys, som gror flere steder i haven. Dens rynkede blade mente man tidligere kunne bruges mod rynker. De gule blomster blev brugt til at farve tøj med. Selve "lyset" kunne dyppes i tælle og fungere som fakkel.
I Vesthaven kan man opleve Rød Hestehov – en middelalderlig pestilensurt – som blomstrer i marts med en flot rød blomst og som om sommeren på Ørslev Kloster udvikler sig til en kæmpe skov af skræpper. I vesthaven gemmer Kærlighedslunden og kæresteæblet sig, når skræpperne er på deres højeste.
Herregårdtidens barokhave
I herregårdstiden blev klosterhaven erstattet af en stringent og symmetrisk barokhave. Fra denne kan man stadig opleve lindealléen, som er delvist reetableret. De meget gamle lindetræer, man stadig kan se, blev plantet tidligt i 1700-tallet - måske af Marie Lasson. Grundformen og udnyttelsen af landskabet var typisk for tiden og kendes fra flere andre jyske haveanlæg, f.eks. Clausholm Slot.
1800-tallets særlige engelske havestil med romantiske haver med blandede og gerne meget forskellige planter og træer kom til at præge området. Resterne af dette haveanlæg kan ses i Østhaven. Især engene blev tilplantet med frugttræer, hvor godsets gartner i 1804 avlede sorter som Ørslevklosteræblet (Kronprins Frederiks taffelæble) og særlige Ørslevklosterpærer, som vi er ved at fremavle igen.
Eremitagen
Vi er næsten færdige med opførelsen af en fin lille bygning i vesthaven, som får sin egen lukkede have omkring sig. Huset bliver ikke åbent for publikum i det daglige, da udøvende kunstnere, musikere, gæster til små møder etc. skal kunne have arbejdsro.
Kvindsnapskoven og dansepladsen
Klosterskoven hedder Kvindsnapskoven, og navnet på skoven går langt tilbage, hvor en "snap" hentyder til et afgrænset og indhegnet stykke skov. Fra ældre kort kender vi til flere stednavne med "snap" i området.
Kvindsnapskoven er en lille rest af en større skov, som strakte sig ud mod fjorden og var en vigtig ressource for godset og egnen, da der var behov for gavntræ, brænde og foder til grise og køer. Så sent som i 1700-tallet var der stadig omkring 300 grise "på olden" i skoven om vinteren.
Kvindsnapbøgen er en meget stor og omtrent 500 år gammel bøg, som gik ud i 1990'erne. Med en diameter på ca. 2 meter og en omkreds på ca. 6 meter er der tale om et meget stort træ, der tillige er registreret som sagntræ. Træet brændte i 2017 og står nu som en smuk forkullet skulptur. Langt op i tiden har skoven samlet egnens unge til pinsefester, hvor dans og musik kunne få pinsesolen til at danse. Vi har genskabt dansepladsen ved Kvindsnapbøgen med pinsestage samt nye bøgetræer og bænke, så der igen kan danses! Vi har også opført et dukketeater, der også kan bruges som udskænkningssted og til at sove i, og med hjælp fra flere fonde er der nu også opstillet musikinstrumenter, alle må spille på.
Snekken, stierne og broerne
Skoven er fredet men har været forsømt i mange år. Derfor er det fantastisk, at Hedeselskabet, Skive Kommune, Friluftsrådet og Lag Skive har doneret midler til, at skovens natur- og kulturværdier er sikrede og at det har været muligt at anlægge nye stier og broer, borde og bænke samt et smukt madpakkehus med shelter samt komposttoiletter. Der er bål- og grillplads ved Snekken, og det er frit for alle at anvende faciliteterne men al støtte til vedligehold er kærkommen på Mobile Pay 53997 mærket "Snekken". Medbring selv drikkevand og bring affald ud af skoven igen. Al færdsel er på eget ansvar.
