Ørslev Klosters historie rækker helt tilbage til sidste halvdel af 1100-tallet. Klosteret blev etableret omkring 1200. Efter reformationen i 1536 afvikledes bygningerne langsomt som nonnekloster og overgik i 1584 fra kongen til privat eje. I 1700-tallet blev stedet ombygget til barok herregård, men i 1800-tallet gik det ned ad bakke med tiltagende forfald og i begyndelsen af 1900-tallet kunne Ørslev Kloster ikke længere kaldes en herregård. Bygningerne gik i alvorligt forfald frem til 1920′erne, hvor Nationalmuseet greb ind og sikrede store dele af bygningsværket (se foto fra denne tid nedenfor).
I sommeren 1928 cykler Komtesse Olga Sponneck forbi et forfaldent Ørslev Kloster. Hun forelsker sig i det på stedet og beslutter sig for at redde klosteret fra forfald. Det er begyndelsen på klosterets nuværende funktion, som også forfatteren Peter Seeberg har haft stor indflydelse på. Men Ørslev Klosters historie rækker helt tilbage til sidste halvdel af 1100-tallet.
Siden 1969 har Ørslev Kloster været et af Nordens ældste og mest kendte arbejdsrefugier. Refugiet drives af Foreningen Ørslev Kloster, som er en almennyttig forening. Alle, der ønsker at arbejde uforstyrret i en periode, kan leje sig ind for et overkommeligt beløb.
Tilbage til 1200-tallet
Klosteret blev etableret omkring 1200. Efter reformationen i 1536 afvikledes bygningerne langsomt som nonnekloster og overgik i 1584 fra kongen til privat eje. I 16- og 1700-tallet skete store ombygninger til den skikkelse, klosteret har nu som barok herregård, med megen jord som økonomisk fundament.
I 1800-tallet gik det ned ad bakke med tiltagende forfald og bortsalg af jorden frem til begyndelsen af 1900-tallet, hvor Ørslev Kloster ikke længere kunne kaldes en herregård. Bygningerne gik i alvorligt forfald frem til 1920′erne, hvor Nationalmuseet greb ind og sikrede store dele af bygningsværket.
En ressourcerig egn
Den del af Nordfjends, hvor Ørslev kloster ligger, har altid været et attraktivt sted at bo på grund af de mange ressourcer i form af skov, fjord, eng, mose og hede. Landskabet bærer præg af de mange generationer, der har levet og arbejdet på egnen, og som med tiden har forandret omgivelserne. Fra Virksund til Bavnehøjen i Hald og Brudalhøjene mod vest vidner gravhøjene om en del af disse mennesker, men det er først fra Vikingetiden, vi for alvor kan følge deres historie.
Helt frem til slutningen af 1800-tallet var landskabet syd for klosteret og så langt som til Ribe - i grov træk - præget af heden og dermed af langt vanskeligere levevilkår. Det landskab og den 'natur' vi ser på i dag, er alene opstået over de sidste par generationer. Malerier så sent som fra 1878 fremviser et landskab, der er svært genkendeligt i dag.
Vikingetiden
Stednavnet Ørslev betyder "Ørti's arvegods" og vidner om en tid, hvor Limfjorden var en vigtig søvej for international handel i Europa med sejlads mod vest, nord og øst ud mod den del af verden, man kendte dengang. I klosterets Kvindsnapskov kender vi til stednavnet "snekke,", hvilket vidner om, at man her på denne tid har bygget nogle af de skibe, der bandt Nordfjends sammen med resten af Europa.
På denne del af Nordfjendshalvøen har man også fundet arkæologiske spor af rige bebyggelser med handel og udveksling af varer fra ind- og udland. Hidtil havde landsbyerne flyttet rundt i landskabet efter et par generationer, men ved overgangen til kristendommen omkring 1000-tallet forblev Ørslev nu samlet omkring kirken og kirkegården.
I klosterets eng er der for nyligt fundet en brønd af egetømmer, der dendrokronologisk daterer sig til 958-1219, så mange historier åbenbarer sig hele tiden.
Kirke og kloster
Den nuværende stenkirke stammer fra 1100-tallet og afløser en ældre trækirke. Klosteret bliver senest i 1219 grundlagt som nonnekloster – sandsynligvis af Benediktinerordenen.
En rig lokal slægt har doneret jord og penge til oprettelsen af klosteret. Dette var ganske moderne i den kristne del af 1200-tallets Europa og takket være Limfjordsegnens mange ressourcer er dette stedet i Norden, hvor man har flest nonneklostre - fra Gudum i vest til Stubber Kloster vest for Skive til Asmild i Viborg og mod nord til Sebber, Ø og Dronninglund.
Helt frem til herregårdstiden fungerede kirken som klosterkirke, hvortil sognebørnene også delvist havde adgang.
I løbet af middelalderen opbyggede nonnerne et stort gods med besiddelser og rettigheder fra Karup å til Hjarbæk fjord. De nuværende klosterbygninger stammer hovedsageligt fra 13- og 1400-tallet, men er bygget ovenpå de ældre klosterfløje.
Man ombyggede dele af kirken med både et stort nordkapel, et hvælvet kor til nonnerne med et lectorium mellem koret og skibet samt et hævet galleri langs syd- og vestmuren ind til et kirketårn med et kapel nederst og et tårnrum ovenover med adgang til nonnernes vestfløj med sove-, møde og arbejdsrum.
Det har været et stort hus med tre etager, hvis tilmurede vinduer man stadig kan ane under de mange lag af kalk. Det var fra Ørslev, at Danmarks sidste katolske nonne - Mette Mogensdatter - forlod sit kloster i 1587 og "lukkede for middelalderen," hvorefter klosteret blev omdannet til herregård med forskellige adelige ejere.
Herregårdstiden
Det gamle klostergods var meget eftertragtet, da Limfjordens mange ressourcer gav adelsen mulighed for at erhverve sig en god indtægt fra landbrug, skovdrift og fiskeri.
Lindenovslægten købte klosteret af Frederik II i 1584 og ejede det gennem 134 år. Det var især kvinder fra denne slægt, der boede på og ombyggede nonneklosteret til en passende herregårdsbolig.
Godset har været ejet af nogle af Danmarks rigeste og mest magtfulde slægter - ofte som et af mange godser i deres eje – i sammenhæng med bl.a. Clausholm, Bidstrup, Store Restrup og Torbenfeldt.
Alle generationer har bygget til og lavet om – men klosteret fik sit nuværende barokke udseende i 1700-tallet - først ved Johan Rantzau og senere især ved Marie Lasson og Frederik Berregaard, frem til 1758.
Denne nye moderne barokke stil var kommet til Viborg efter bybranden i 1726 via tyske murermestre og arkitekter, som Nicolaus Heinrich Riemann. Han bosatte sig senere i Skive og kom til at præge kirker og herregårde i hele Jylland.
Op gennem 1800-tallet blev Ørslevklosters gårde og jordtilliggender langsomt solgt fra, indtil driftsgrundlaget for godset forsvandt, og det blev opløst omkring første verdenskrig.
Nutiden
Siden 1969 har Ørslev Kloster været et af Nordens ældste og mest kendte arbejdsrefugier. Refugiet drives af Foreningen Ørslev Kloster. Alle, der ønsker at arbejde uforstyrret i en periode, kan leje sig ind for et overkommeligt beløb.
Ørslev Kloster ejes af et legat, der blev oprettet af stedets sidste ejer Komtesse Olga Sponneck. Komtessen købte det nedrivningstruede kloster i 1934 og fik det smukt restaureret, så hun ved sin død i 1964 havde sikret dets overlevelse og funktion som arbejdsrefugium.
Siden 1969 har bygningerne huset kvinder og mænd fra alle faglige og sociale baggrunde og med forskellige nationaliteter, der har produceret anselige mængder af arbejde i uforstyrrethed bag de skærmende klostermure. Der skabes og tænkes, og under det kreative hvælv finder ting deres form. Emnerne spænder vidt fra jura til musik og fra økonomi til litteratur. Direktører, studerende, kendte eller ukendte – alle med et arbejdsprojekt er velkomne til at benytte sig af rum og tid til at fordybe sig i og få udført et stykke arbejde.
